Her på siden kan du få information om:
- Rejsevaccination
- Influenzavaccination
- Pneumokokvaccination
- Børnevaccination (Information findes under punktet praktisk information/børneundersøgelser).
- HPV – vaccination.
Rejsevaccination
Vores sygeplejersker varetager rejsevaccinationer og -rådgivning.
De har alle deltaget i rejsemedicinsk efteruddannelse, og vi følger Statens Serum Instituts vaccinationsanbefalinger.
Planlægning af vaccinationer i forbindelse med rejse sker ved ved en sygeplejekonsultation i lægehuset.
Planlægning er vigtig, idet der skal tages stilling til, hvilke vacciner der skal gives og hvornår. Visse vacciner skal bestilles hjem eller købes med recept på apoteket. Alt dette afhænger af rejsens mål, varighed m.m.
Herefter aftales en tid til selve vaccinationen og rådgivningen hos sygeplejersken. Der gives såvel mundtlig som skriftlig vejledning om f.eks. forebyggelse af malaria, rejsediaré m.m.
BEMÆRK!! Rejsevaccinationsrådgivning er en privat ydelse og vi får ikke noget honorar fra Region syddanmark, derfor koster rådgivning og vaccination penge. Priser oplyses inden rådgivning og regning skal betales i klinikken enten kontant eller med Mobilepay:
Efter hver vaccination anbefaler sundhedsstyrelsen, at man opholder sig 15 min. i venteværelset. Dette skyldes, at der i meget sjældne tilfælde kan optræde en allergisk reaktion.
Se endvidere Priser nedenfor.
Læs mere på www.ssi.dk/rejser
HUSK VACCINATIONSKORTET
Priser:
Vaccinationsrådgivning 300 kr.
Vaccinationsinjektion 200 kr.
Hvis flere personer i samme rejsegruppe:
Vaccinationsrådgivning 300 kr.
Vaccinationsinjektion 200 kr.
1. vaccination (for 1. person) kr. 200 –
Samt ekstra tillæg pr. person i samme familie kr. 100,-
2. og 3. vaccination (for 1. person) kr. 200
Samt ekstra tillæg pr. person i samme familie kr. 100,-
“Danmark” yder 50% på vaccine og konsultation.
Influenzavaccination.
Spørgsmål og svar om influenzavaccination med inaktiverede vacciner
Forekomsten af influenza varierer fra år til år i perioden fra november til marts. I Danmark anbefales vaccination generelt fra oktober til udgangen af året. Hvis vaccinationen gives for sent, kan man risikere ikke at kunne nå at opbygge tilstrækkelig immunitet, før man udsættes for smitte. Hvis vaccinationen derimod gives før oktober, vil beskyttelsen være dårligere sidst i influenzasæsonen.
Hvorfor skal vaccinen gives hvert år?
Mængden af antistoffer mod influenza falder med tiden og vil ikke være tilstrækkelig til at beskytte i det efterfølgende år. Endvidere forandrer de forskellige influenzavirus sig genetisk, hvorved immuniteten fra en tidligere vaccination ikke nødvendigvis beskytter mod det ændrede virus. På grund af denne forandring fremstilles der hvert år en ny vaccine, der svarer til de forventede virusstammer.
Hvorfor anbefales vaccination ikke til alle?
Vaccination mod influenza gives med henblik på forebyggelse af alvorlig influenzasygdom eller komplikationer hertil. Hos yngre, raske voksne vil vaccination også forebygge sygdom forårsaget af de specifikke influenzastammer i vaccinen. Influenza udgør dog ikke en alvorlig trussel for yngre, raske personers sundhedstilstand.
Hvordan virker vaccinen?
Influenzavaccinen medfører immunitet ved aktivering af B-lymfocytter (humoral immunitet) med efterfølgende produktion af antistoffer mod overfladeproteiner hos influenzavirus. Vaccinen medfører ikke tilstrækkelig aktivering af T-celle immunsystemet til at opbygge immunologisk hukommelse.
Hvornår er vaccinen beskyttende?
Vaccinen medfører beskyttelse mod de specifikke influenzastammer i vaccinen efter 2-3 uger.
Hvor længe beskytter vaccinen?
Immuniteten holder sædvanligvis 6-12 mdr. Allerede seks måneder efter vaccination er antistofniveauet faldet til 50 % af peak-antistofniveauet.
Ældre responderer generelt mindre på vaccinen; dvs. at deres antistoffer ligger lavere, og antistofniveauet falder hurtigere end hos unge.
Hvad er vaccinens aktive komponenter?
Vaccinen indeholder inaktiverede overfladeproteinerne hæmagglutinin og neuraminidase fra influenzavirus, der aktiverer immunsystemet. Vaccinen kan således ikke medføre influenzasygdom. Influenzavaccinen indeholder overfladeproteiner fra tre forskellige influenzavirus: to forskellige type A-virus og ét type B-virus.
Hvordan bestemmes vaccinestammerne i årets vaccine?
Et globalt netværk af centre under WHO samarbejder løbende med at identificere de influenzavirus, der cirkulerer globalt.
På denne baggrund bliver indholdet i vaccinerne hvert år tilpasset til at indeholde de stammer, som med størst sandsynlighed vil kunne medføre omfattende influenzasygdom i den kommende sæson på henholdsvis den nordlige og den sydlige halvkugle.
Influenzavaccinen for sæsonen 2013-2014 dækker også 2009-pandemivirusset.
Hvem må ikke vaccineres?
Personer, der er overfølsomme over for hønseæg/kyllingeprotein eller andre af indholdsstofferne, og hvor tidligere reaktion var af anafylaktoid karakter (urtikaria, angioødem, astma, allergisk rhinitis eller anafylaktisk chok), bør ikke vaccineres.
Hvilken af vaccinerne i sæson 2013-2014 kan man anvende til børn i alderen 6 mdr. til 17 år?
Fluarix og Vaxigrip er førstevalg af de inaktiverede vacciner ved børn i alderen 6 mdr. til 5 år, da Inflexal er forbundet med en øget risiko for feber hos børn i denne aldersgruppe. Fra 5 års alderen er alle tre inaktiverede vacciner ligeværdige og en del af det gratis tilbud til børn , der har risiko for et alvorligt forløb af influenza.
Hvilke er de hyppigste bivirkninger efter vaccination?
Vaccination kan forårsage lokalreaktion (ømhed) på indstiksstedet og, mindre hyppigt, almen utilpashed, feber og muskelsmerter, der sædvanligvis forsvinder i løbet af 1-2 dage uden behandling.
- Alle gravide i 2. og 3. trimester
- Husstandskontakter til svært immunsupprimerede (medfødt eller erhvervet immundefekt) kan efter lægelig vurdering tilbydes vaccination. Ved husstandskontakter forstås medlemmer af husstanden samt personer med lignende tæt kontakt.
Kan gravide og ammende vaccineres?
Ja, data fra vaccination af gravide har ikke påvist skadelige virkninger på fosteret eller moderen. Vaccination anbefales fra andet trimester i graviditeten. Gravide, der tilhører en risikogruppe, anbefales vaccination uafhængig af stadiet i graviditeten.
Influenzavaccine kan gives i ammeperioden.
Må personer med allergisk kontaktdermatitis vaccineres?
Allergi over for indholdsstoffet formaldehyd vil oftest manifestere sig som kontaktdermatitis, hvor lappeprøver kan være positive. Kontaktdermatitis er ikke en kontraindikation. For at undgå reaktioner, kan vaccinen gives intramuskulært.
Bør patienter i kemoterapi vaccineres?
Personer med erhvervede immundefekter anbefales vaccination på grund af risiko for alvorlig sygdom ved influenza. Dog må beskyttelsen efter vaccination hos disse personer forventes at kunne være lavere end hos raske personer.
Det kan være relevant at vaccinere husstandskontakter med tæt kontakt til immunsupprimerede, hvor man ikke kan forvente, at disse vil have gavnlig effekt af vaccinationen.
Indeholder influenzavaccinen kviksølv?
Nej. Siden 2003/2004 sæsonen har sæsoninfluenzavacciner, der er blevet anbefalet i Danmark, ikke indeholdt kviksølv (thiomersal) som konserveringsmiddel.
Hvor mange i risikogrupper bliver vaccineret?
I Danmark foreligger kun tal for vaccinationsdækning for personer på 65 år og derover, som har taget imod tilbuddet om gratis sæsoninfluenzavaccination.
Vaccinationsdækningen hos personer fyldt 65 år i Danmark var i 2012 46 procent.
Dækningen var 30 procent i 2002 og har de seneste tre år været cirka 49 procent.
Både WHO og EU har som mål for denne aldersgruppe, at vaccinationsdækningen er 75 procent.
Personer med særlig risiko i forbindelse med influenzasmitte
Tilbud om gratis influenzavaccination gives til særlige persongrupper med bopæl i Danmark eller med ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark fra 1. oktober til udgangen af året. For gravide i 2. og 3. trimester til 1. marts 2014.
Ifølge bekendtgørelse nr. 748 af 4. september 2013, har følgende grupper ret til gratis influenzavaccination:
- Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år
- Førtidspensionister
- Kronisk syge med følgende lidelser, efter en lægelig vurdering:
– kroniske lungesygdomme
– hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
– diabetes 1 eller 2
– medfødt eller erhvervet immundefekt
– påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
– kronisk lever- og nyresvigt
– andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko - Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
- Svært overvægtige (vejledende BMI > 40) efter lægelig vurdering
- Alle gravide i 2. og 3. trimester
- Husstandskontakter til svært immunsupprimerede (medfødt eller erhvervet immundefekt) kan efter lægelig vurdering tilbydes vaccination. Ved husstandskontakter forstås medlemmer af husstanden samt personer med lignende tæt kontakt.
Pneumokokvaccination
Personer i særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom
Til personer i særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom ydes klausuleret tilskud til vaccination med 23-valent pneumokokvaccine og med den 13-valente konjugerede pneumokokvaccine.
Særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom
Personer med:
- udført/planlagt splenektomi, organtransplantation, cochleaimplanation
- manglende miltfunktion (fx efter stråling)
- likvorlækage
- tidligere invasiv pneumokoksygdom
- immunsuppression (fx ved hiv-infektion eller lymfom)
- kronisk obstruktiv lungesygdom over 65 år eller ved FEV1 på mindre end 40 % af forventet. (Kun 13-valente konjugerede pneumokokvaccine.)
- Hjerteinsufficiens (hjertesvigt) over 65 år (Kun 13-valente konjugerede pneumokokvaccine.)
- Diabetes mellitus over 65 år (Kun 13-valente konjugerede pneumokokvaccine.)
Desuden personer under 18 år med:
- cyanotiske hjertesygdomme
- hjerteinsufficiens
- palliativ operation for hjertesygdom
- hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation
- kronisk lungelidelse (fx cystisk fibrose)
- hypodynamisk respirationsinsufficiens
- nefrotisk syndrom
- immundefekter, eksklusiv agammaglobulinæmi og SCID
HPV-Vaccination.
HPV-vaccination mod kræft og kønsvorter
HPV-vaccination mindsker risikoen for at få livmoderhalskræft. Vaccinationen er en del af børnevaccinationsprogrammet og anbefales ved 12-års alderen. Fra 1. september 2019 vil vaccinationen også blive tilbudt gratis til drenge, som fylder 12 år den 1. juli eller herefter
HPV-vaccination beskytter mod kræft og kønsvorter
Når børn bliver vaccineret mod HPV, er de beskyttet mod næsten 9 ud af 10 tilfælde af analkræft og kønsvorter. Piger er også beskyttet mod 9 ud af 10 tilfælde af livmoderhalskræft og mod nogle tilfælde af kræft i skeden og de ydre kønsorganer.
Både drenge og piger tilbydes HPV-vaccination som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Tilbuddet gælder for piger på 12-17 år og for drenge, der er fyldt 12 år 1. juli 2019 eller senere. Tilbuddet til drenge træder i kraft d. 1. september 2019.
Børn under 15 år skal vaccineres ad to omgange med mindst fem måneders mellemrum. Ældre børn skal vaccineres tre gange.
HPV (humant papillomavirus) består af mange undertyper. HPV er årsag til godartede sygdomme som hudvorter og kønsvorter, mens andre typer af HPV er årsag til kræfttyper hos både kvinder og mænd. Hos kvinder kan HPV forårsage livmoderhalskræft, kræft i skeden og de ydre kønsorganer, mens det hos begge køn kan give analkræft og mundsvælgkræft samt peniskræft hos mænd.
HPV er hvert år skyld i ca. 810 tilfælde af kræft i Danmark.
Vaccination før seksuel debut
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at piger og drenge bliver vaccineret som 12-årige, fordi vaccinationen er mest effektiv, hvis den gives inden seksuel debut.
Det kan have en effekt at blive vaccineret, selvom man allerede er seksuelt aktiv. Det skyldes, at man ikke nødvendigvis er blevet smittet med en eller flere af de HPV-typer vaccinen beskytter imod.
Smitte med HPV
HPV eller humant papillomavirus er et virus, som smitter ved seksuel kontakt. Infektion med HPV er meget almindeligt, især blandt unge. Op til 80 % af alle kvinder og mænd vil få infektionen på et eller andet tidspunkt i deres liv. Man kan ikke mærke, at man er smittet med HPV. Der findes ingen behandling mod infektion med HPV, men hos de fleste forsvinder infektionen af sig selv igen. Hos nogle bliver virus imidlertid ved med at være der. Dette kan give celleforandringer, som senere i livet kan udvikle sig til kræft.
Det er altid en god idé at bruge kondom, da det beskytter mod uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme. Men kondom beskytter ikke tilstrækkeligt mod smitte med HPV, fordi virus også kan sidde på huden omkring kønsorganerne.
HPV-vaccinen og bivirkninger
HPV-vaccinen kan som al medicin og andre vacciner give bivirkninger. De kendte bivirkninger står beskrevet i HPV-vaccinens indlægsseddel.
De kendte bivirkninger, man kan få efter at være blevet HPV-vaccineret, er:
Meget almindelige bivirkninger (kan påvirke flere end 1 ud af 10 mennesker): bivirkninger på injektionsstedet (smerte, hævelse og rødmen) og hovedpine.
Almindelige bivirkninger (kan påvirke 1 ud af 10 mennesker): bivirkninger på injektionsstedet (blåt mærke og kløe), feber, træthed, svimmelhed og kvalme.
Desuden er en række symptomer indberettet spontant efter ibrugtagning af HPV-vaccinerne. Hyppighed og sammenhæng til HPV-vaccination er ikke kendt.
Alle kan indberette et symptom, som de mener er forårsaget af vaccinen. Det gælder både sundhedspersonale og borgere. Dette kaldes en indberettet formodet bivirkning. Alle indberetninger om formodede bivirkninger ved HPV-vaccinen bliver overvåget tæt i Lægemiddelstyrelsen. Det er vigtigt ikke at sætte lighedstegn imellem indberettede formodede bivirkninger og de bivirkninger, der har en kendt sammenhæng med vaccinerne.
De kendte bivirkninger til de HPV-vacciner, der findes på markedet i Danmark, kan man læse om i vaccinernes produktresuméer og indlægssedler. De internationale og nationale lægemiddelmyndigheder vurderer løbende vacciners sikkerhed og i det omfang, der ses nye bivirkninger, vil de blive tilføjet til vaccinens produktresumé og indlægsseddel.
Der har i de seneste år været megen omtale af vaccinens sikkerhed. Store internationale undersøgelser har imidlertid vist, at HPV-vaccinen er sikker, og der er ikke fundet sammenhæng mellem at blive vaccineret og at udvikle fx autoimmune og neurologiske lidelser.
Læs mere om bivirkninger og vurdering af indberettede, formodede bivirkninger
Se HPV-vaccinens indlægsseddel
Læs mere om HPV
Opdateret 15 JUL 2019