Blodprøver
Vi har laboratorium i klinikken og kan selv foretage de fleste undersøgelser. Vi behøver derfor i de fleste tilfælde ikke at sende dig videre til laboratoriet på sygehuset.
Vi er glade for og stolte af at kunne tilbyde denne blodprøve-service i nærsamfundet til vores patienter.
Vi skal imidlertid gøre opmærksom på, at alle blodprøver – ligesom på hospitalet – skal være ordineret af læge eller aftalt med sygeplejerske/social og sundhedsassistent via læge.
Det er ikke muligt for patienter selv at beslutte, hvilke blodprøver, der skal tages. Det kræver som altid en faglig vurdering og skal ses i et lægefagligt perspektiv.
Der skal således ALTID foreligge en specifik aftale om, hvilke prøver, der skal tages, inden patienten møder op på laboratoriet.
Svar på prøver:
Husk at aftale med lægen, hvordan du får svar på dine blodprøver, urinprøver, podninger m.m. Der er forskellige muligheder: telefonkonsultation, e-mail-svar eller svar ved konsultation med lægen eller sygeplejersken.
Det er i sidste ende dit eget ansvar, at du får svar på dine undersøgelser.
Husk at give tilladelse til på sygehuset, at vi må få dine prøvesvar.